Samtaler hos mig:
I eventyrerne lever de lykkeligt til deres dages ende – hvor ville det være dejligt, hvis livet altid var sådan. Ingen ville miste deres kære, og ingen skulle stå alene med sorgen eller følelsen af afmagt. Der ville altid være støtte, omsorg, og ingen ville opleve savnet af dem, de har mistet. Men i den virkelige verden er livet ikke sådan. Mennesker mister deres kære, rammes af livstruende sygdomme eller står i andre svære livsvilkår. Mange gange har jeg ønsket, at mit liv kunne være som i eventyrerne.
Samtaler hos mig er for dig, der har mistet, er ved at miste, eller står i en svær livssituation, hvor du mangler støtte, omsorg og sparring. Det kan være ved demens, livstruende sygdom, uventet dødsfald eller andet.
Mit mål er at tilbyde støtte, omsorg og sparring baseret på min pædagogiske og sundhedsfaglige baggrund samt mine personlige erfaringer. Jeg tilbyder ikke terapi eller behandling. Men giver det til andre, jeg selv manglede i en svær tid, på en måde der passer til den enkeltes situation og behov.
Hvad jeg tilbyder:
• Mulighed for at lette dit hjerte til én, der forstår.
• Sparring og støtte, så du ikke står alene i en svær proces.
• Personlig og faglig sparring for pårørende til dødsfald, demens, livstruende sygdomme eller et andet svært livsvilkår.
• Støtte til pårørende i terminale forløb.
• Fleksible samtaletider, der passer til din situation.
Livet går videre, selvom det kan føles svært. Jeg har selv gået vejen med mange udfordringer. Samtaler hos mig kan hjælpe dig med at komme videre efter et svært livsvilkår. Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for.